Hej kære blog.
Dette er mit første indlæg. Jeg har lavet denne blog for at fortælle om mig selv, mit liv og mine oplevelser. Jeg er fornylig sprunget ud som transkønnet - nærmere bestemt transseksuel. Det vil sige, jeg biologisk set er født som mand, men oplever og føler mig som kvinde. I mit daglige liv lever jeg derfor som kvinde: Går med kvindetøj, make-up, smykker, er ved at få langt hår og skal senere på sommeren til at arbejde med at gøre min stemme mere feminin.
Det har indtil videre været en længere rejse at nå hertil, hvor jeg er nu. Jeg har i gennem flere år måtte arbejde med min identitet og eksperimentere med, hvilken måde at være i verden på, der føltes mest rigtig for mig. Det har jeg gjort sammen med en psykolog, og ved at opsøge forskellige miljøer, der alle på den ene eller anden måde bryder med normerne for den "almindelige" heteroseksuelle måde at leve på.
De første skridt på min rejse tog jeg ud i det homoseksuelle miljø, hvor jeg forsøgte at finde ud af, om jeg var homoseksuel. Jeg var sammen med et par fyre, og gik ud blandt bøsserne i det københavnske miljø. Her mødte jeg mange søde mennesker, og de to jeg var sammen med, var og er stadig dejlige mennesker. Det var bare ikke der, jeg hørte til. Jeg kunne godt lide at være sammen mænd, men jeg havde ikke lyst til selv at være mand sammen med dem.
I mit sind begyndte jeg også at blive mere opmærksom på at følelsen af at være kvinde tiltrak mig. I første omgang lukkede jeg stille op for tankerne hos min psykolog og for en af de fyre, jeg havde været sammen med. Jeg havde på internettet læst om både transvestitter og transseksuelle, og havde fra starten af en fornemmelse af at mine kvindetanker gik i retning af det transseksuelle. Det handlede ikke så meget om at tage tøjet på eller at lægge make-up, men om at være kvinde og blive accepteret som kvinde. Men det var svært for at fortælle om og i det hele taget at tænke på. Jeg havde troet, at jeg skulle leve som mand, det kunne godt være, jeg følte mig anderledes og lidt udenfor blandt mændene, men at jeg ligefrem ønskede at være kvinde, det havde jeg svært ved at rumme. Følelsen af, at der var noget om det var dog så stærk, at jeg ikke kunne glemme den eller fornægte den.
Jeg begyndte derfor at opsøge miljøer med transvestitter, transseksuelle og mennesker, der på den ene eller anden måde definerede sig skævt i forhold til den gængse opfattelse af kønnet som mand eller kvinde. Det var i starten skræmmende, men også lidt fascinerende. Skræmmende fordi jeg indvendigt havde en følelse af at, det var forbudt og utilgiveligt at lege med det modsatte køns tøj eller udtryk. Fascinerende fordi jeg mødte nogle mennesker, som virkede meget mere frie og ubundne i deres opfattelse af, hvad der var mand og kvinde, og af hvordan dette kunne defineres end nogle andre mennesker, jeg tidligere havde mødt. Det gav mig en følelse af, at der var steder, hvor det var muligt at være andet end det biologiske køn man var født med. Samtidig blev jeg klar over at ens egen opfattelse af kønnet ikke behøvede at være så fasttømret. Det gav mig et håb om, at der et eller andet sted i verden også ville være plads til den jeg er, hvorhen mine længsler så end ville føre mig...
Dette vil jeg lade være de første ord, og vende tilbage med flere hen ad vejen.
